Sagrantino - en speciel drue i Umbrien
Umbrien har en drue som kun anvendes i Italien til rødvin. Den hedder Sagrantino druen og skaber nogle af de bedste vine i Umbrien – Druen dyrkes ingen andre steder i verden. Det er området Montefalco der forstår sig på at håndtere druen så man kan skabe nogle af de bedste vine og kvalitet.
Bakkerne omkring byen Montefalco, syd for Perugia og i hjertet af Umbrien, omfatter både Montefalco DOC samt Montefalco Sagrantino DOCG, og ligger i et let kuperet område, der strækker sig over højdedragene vest for Foligno.
Vinene fra Montefalco omfatter forskellige blandinger af hvidvine og rødvine, og spænder over almindelig dagligvin til vin af meget høj klasse.
I sine bedste udgaver og fra samvittighedsfulde producenter er Montefalco Rosso DOC en særdeles spændende rødvin, fordi Sangiovese-druen her blandes med små mængder af vildbassen Sagrantino.